28.03.2010 – Umulighedernes land…

Endelig! Efter at have mailet frem og tilbage med Prof. Ahuja og flere forskellige fra human resources, som bl.a. tager sig af visumændringer, fik jeg (Morten) en sponsor-aftale i stand med Prof. Ahuja på Beckman Instituttet. En “sponsor” er ment som en der siger “god” for at man er tilknyttet til Instituttet, og er ikke som sådan et sponsorat. En “sponsoraftale” er påkrævet, hvis jeg skal have ændret min visumstatus, så jeg må lave andet end bare være turist. Dejligt… Nu ser det endelig ud til at lykkes…

Herefter blev der igen mailet frem og tilbage med HR-personalet om, hvordan jeg ville foretage ændringen. Man kan enten indsende en ansøgning med sit pas og sikkert en hel masse papirarbejde med dokumentation for financiering af opholdet osv. ligesom vi skulle fremvise på den Amerikanske ambassade i Danmark. En anden mulighed er at man kan forlade USA og vende tilbage på det nye type visum.

Vi havde snakket om at tage til Niagara Falls en forlænget weekend, og i samme ombæring ændre mit visum på en smuttur til Canada, sådan som kontor-damerne havde skrevet at man kunne: “…forlade landet og vend tilbage på det nye visum”. Vi have fornemmelsen af at, hvis man valgte at indsende en ansøgning, kunne der godt være lidt ventetid. Så en tur til Niagara Falls ville jo passe perfekt – oplevelser og ændring af visum på samme tur! Men efter at have korresponderet med kontor-damerne omkring denne løsning stod det klart, at en weekendtur til Canada ville betyde at Canada skulle huse mig så længe ændringen stod på. Dette kunne tage fra et par dage til nogle måneder når ændringen ikke foretages i ens hjemland, pga. sikkerhedsgodkendelser osv. … Desuden er der en højere risiko for at ansøgningen om ændringen af visum afvises, når det foretages i et tredje land…

Nå! Så en smuttur til Canada er altså ikke nogen holdbar løsning. Jeg kunne også vælge at tage hjem til Danmark, men eftersom flybilletterne ligger i omkring 5000 kr., syntes dette som en lidt dyr løsning for den relative korte periode vi har tilbage herovre. Oveni dette ville jo komme ambassadebesøg osv derhjemme, hvilket ikke er nogen gratis fornøjelse. Sidste mulighed er så at indsende en ansøgning, og så bare vente den tid det tager. Efter yderligere et par mails med kontor-damerne, fik vi at vide at den generelle behandlingstid ligger på 100-150 dage…!!! Dette kan jeg ligesom ikke vente på… Så er vi jo næsten taget hjem igen…

So the bottomline is: Jeg må sige pænt “nej tak” til at kunne forsætte mit uofficielle arbejde på tog-projektet på UIUC og atter lege turist på fuld tid… Jeg var ellers blevet meget glad for stedet og det var nogle flinke mennesker, jeg arbejdede sammen med. Og nu var det lige lykkedes at blive sponsoreret af Prof. Ahuja… Øv! Set på den lyse side, så sparer vi da de penge det koster at foretage en ændring af mit visum og alt bøvlet med papirarbejdet! Men stadigvæk… ØV!!!

Nå… Livet går videre… også i Champaign…
I sidste uge var vi i Virginia Theatre og se Sherlock Holmes – den relativt nye med Robert Downey Jr. Det kostede kun 3$ for os hvert – billigt. Og der var ikke ret mange mennesker inde for at se den. God film! Det er ikke sidste gang, vi skal der ind… Stedet – Virginia Theatre – viser både nye og gamle film, ballet og noget stand-up agtigt. Blandt andet viser de “Svanesøen” og “Back to the future” (en god gammel klassiker fra 1985 ;-) .

Vi har besluttet os for at købe en GPS, så vi kan finde rundt, når vi lejer en bil. Desuden kan den jo selvfølgelig også bruges, når vi går rundt. Og nu når jeg skal lege turist på fuld tid, kan den jo også anvendes til Geocaching… (Var der nogen der sagde “Nørd“…? :-) Desuden kan apparatet anvendes i Europa også. Og efterhånden er jeg halvt færdig med mit internet-kursus.

Det var vist alt for denne gang… Vi håber alle har det godt og alt er, som det skal være. Foråret viser sit skønne ansigt fra tid til anden… Dog er dette mest i hverdagene, og når Maria har fri – ja, så står den atter på regn, kulde og blæst… Vi er blevet inviteret til fest og konfirmation hjemme i lille Danmark, men det kommer vi jo desværre ikke hjem til. Men 1000 tak for invitationerne… :-)

Fuld-tids-turistiske hilsner fra Umulighedernes land,
Maria & Morten

PS. Herunder er lidt billeder fra området vi bor i…